Hvorfor har jeg modtaget en faktura eller rykker?
Brobizz vil forsøge at trække betalingen for en tur i op til fem hverdage. Opdaterer du dit betalingskort i denne periode, kan du undgå at modtage en faktura.
Lykkes det ikke for Brobizz at trække pengene på dit betalingskort, sender vi dig en faktura til den e-mailadresse, der er tilknyttet din profil.
På fakturaen finder du beløb, forfaldsdato og indbetalingsoplysninger.
Sådan betaler du
Fakturaer og rykkere skal betales via Brobizz selvbetjening eller din netbank.
Husk at opdatere dit betalingskort
Når du har betalt din faktura, skal du opdatere dit betalingskort i selvbetjeningen eller via Brobizz appen.
Din faktura betales ikke automatisk, når du opdaterer dit betalingskort, og vi kan ikke trække penge på kortet, når der er udstedt en faktura. Derfor er det vigtigt, at du altid husker at betale din faktura.
Rykker og inkasso
Betaler du ikke din faktura inden forfaldsdatoen, vil du modtage en rykker. Rykkeren skal betales inden den forfaldsdato, der står på rykkeren. Sker det ikke, modtager du endnu en rykker.
Typisk vil Brobizz sende sagen videre til inkasso efter to ubetalte rykkere.