Storebæltsbroen i sol med bølger

Storebæltsbroen

På Storebæltsbroen kan du både betale med BroBizz og med PayByPlate. Med begge betalingsformer er du altid sikret den lavest mulige pris, når du skal over broen.

BroBizz

Med BroBizz betaler du automatisk, når du kører over Storebæltsbroen, og du får den bedste pris.

 

BroBizz giver en række fordele:

  • Du får du automatisk rabat på alle ture
  • Du kommer nemt og hurtigt gennem de grønne BroBizz-baner uden stop
  • Er du privatkunde, har du adgang til Club Storebælts tilbud
  • Er du erhvervskunde, kommer du automatisk med i Storebælt Erhverv

Storebælt tilbyder en række særaftaler, der er tilpasset dit køremønster, alt efter om du kører mest på hverdage eller i weekender. Se Storebælts aftaler

Autocampere kan kun bruge BroBizz-banerne, når højden på autocamperen er under 2,7 m. Brug de manuelle baner, hvis højden er over 2,7 m. Husk registreringsattest.

Motorcyklister må af hensyn til deres egen sikkerhed ikke køre gennem BroBizz-banerne. Læs mere om motorcyklister med BroBizz på Storebælt

Bestil BroBizz

Læs mere om mulighederne og hvordan du bestiller BroBizz.

PayByPlate

Med PayByPlate kan du betale med din nummerplade, når du skal over Storebæltsbroen, og du får den bedste pris.

 

Med PayByPlate har du en række fordele på Storebæltsbroen:

  • Du får altid den lavest mulige pris – samme pris som med BroBizz
  • Du betaler ikke noget for at tilmelde dig, og du kan bruge aftalen 20 minutter efter tilmelding
  • Du kommer nemt og hurtigt gennem betalingsanlægget – men husk at bruge de blå betalingskortbaner
  • Er du privatkunde, har du adgang til Club Storebælts tilbud

Læs mere om PayByPlate på Storebæltsbroen.

Læs mere om PayByPlate

Sådan fungerer PayByPlate på Storebælt

Med PayByPlate skal du benytte de blå betalingskortbaner ved Storebælt - der hvor du normalt betaler med betalingskort. Læs her, hvordan du kommer hurtigt og nemt gennem betalingsanlægget med PayByPlate og Automatisk betaling:

  1. Kør ind i en af de blå betalingskort-baner
  2. Kør helt frem til bommen, hvor du plejer at betale med betalingskort og stop
  3. Nummerpladen aflæses automatisk
  4. Bommen går op og du kan køre
  5. Betalingen trækkes automatisk på det betalingskort, der er tilknyttet din PayByPlate-aftale - og du får altid den lavest mulige pris.

Automatisk eller Vælg-selv betaling

Med PayByPlate kan du vælge mellem to typer betaling. Når du tilmelder dig PayByPlate, får du valgmuligheden mellem Automatisk betaling og Vælg-selv betaling. 

Automatisk betaling 

Du tilknytter dit betalingskort til PayByPlate ved tilmelding. Når du kommer til Storebælts betalingsanlæg, kører du i en af de blå betalingskortbaner - kør helt frem til bommen og stop - nummerpladen læses automatisk - bommen går op og du kører. Betalingen trækkes automatisk på dit betalingskort.

Vælg-selv betaling 

Ønsker du at kunne skifte mellem at bruge PayByPlate, BroBizz, betalingskort eller eBooking-billet, kan du ved tilmeldingen vælge "Vælg-selv betaling". Når du kører ind i en af de blå betalingskortbaner, stopper du op ved bommen, og på skærmen til venstre vælger du betalingsform. Betalingen gennemføres - bommen går op - du kører - NB: husk, at turen koster 240 kr., hvis du på skærmen i anlægget vælger at betale med betalingskort.

Storebælt Handicap og Storebælt Pendler

Bemærk, at du IKKE kan knytte Storebælt Handicap eller Storebælt Pendler til PayByPlate. De to produkter fungerer udelukkende sammen med en bizz - for eksempel en BroBizz.

Se mere om priser m.v. på Storebælts hjemmeside.

BroBizz eller PayByPlate?

Hvis du er i tvivl om du skal vælge BroBizz eller PayByPlate, eller måske har brug for begge produkter, Så kan du se oversigten over forskelle og ligheder her.