Hvad søger du?

Jeg har fået en regning eller rykker

Hvis vi ikke kan trække beløbet for en tur på dit kort, sender vi dig en regning. Betaler du ikke den, sender vi dig en rykker, og til sidst overdrager vi sagen til inkasso. Husk at holde oplysningerne om dit betalingskort opdaterede i Brobizz appen eller på Min Konto, så du undgår besværet og de ekstra gebyrer.

Normalt trækker vi automatisk beløbet for en tur over broen eller med færgen på det betalingskort, du har knyttet til din aftale. Hvis vi ikke kan trække beløbet automatisk, vil vi sende dig en regning. 

Husk, at du skal betale din regning – også selvom du har opdateret dit betalingskort. Hvis regningen ikke bliver betalt, vil du ikke kunne bruge din bizz eller nummerpladebetaling.

Se her, hvordan du opdaterer dit betalingskort

Du kan finde din betalingsanmodning ved at logge ind på Min Konto. 

Se her, hvordan du logger ind på Min Konto

Regning

Kan vi ikke trække beløbet på dit betalingskort, sender vi dig en mail eller et brev med regningen. Det koster 50 kr., hvis vi er nødt til at sende regningen med post. 

Rykker

Betaler du ikke regningen inden fristens udløb, sender vi regningen med et rykkerbeløb. Vi sender rykker 1 med et gebyr på 100 kr.

Modtager vi ikke din inbetaling af regningen + rykkergebyr 1, sender vi en ny rykker med inkassovarsel og endnu et gebyr på 100 kr.

Har du modtaget rykkergebyr, skal du betale rykkergebyret plus det oprindelige beløb fra regningen.

Inkasso

Modtager vi ikke din betaling af rykker, inden for fristen, sender vi sagen videre til inkasso uden yderligere varsel. De kontakter dig om det videre forløb omkring betalingen.

Husk at opdatere, hvis du får nyt betalingskort

Langt de fleste får en rykker, fordi de har fået nyt betalingskort, og vi derfor ikke kan trække beløbet på kontoen. Husk derfor at opdatere din profil, hvis du får nyt betalingskort, så du slipper for besværet med at betale en ekstra regning og ærgerlige gebyrer.

 

Det er dit ansvar at holde din profil og dermed oplysningerne om dit betalingskort opdaterede. Det kan du nemt gøre i Brobizz appen og på Min konto.

Var denne artikel en hjælp?

Det er vi kede af, men tak for din feedback. Hvis du har et øjeblik vil vi gerne vide, hvad vi kan gøre bedre.

Land: Danmark
Sprog: Dansk

Land: Danmark
Sprog: Dansk