Sådan får du en erhvervskonto i stedet for en privatkonto
Hvis du ønsker at være erhvervskunde i stedet for privatkunde, skal du lukke dine produkter på din privatkonto og opsige dit kundeforhold. Læs, hvordan du opsiger din privatkonto, her.
Når din privatkonto er lukket, og du har modtaget en bekræftelse på e-mail, kan du oprette en erhvervskonto under "Bestil" øverst til højre på hjemmesiden.
Er det muligt at have både en privatkonto og en erhvervskonto?
Det er muligt at have både en privatkonto og en erhvervskonto hos Brobizz, så længe kontiene er oprettet med forskellige e-mailadresser. Det er dog ikke muligt at have nummerpladebetaling oprettet på den samme nummerplade på flere konti.
Hvis du skal bruge aftalen i den samme bil, anbefaler vi, at du har en Bizz til både din privatkonto og din erhvervskonto. På den måde kan du bruge den Bizz, der skal betale for forbruget på den pågældende tur.