Der er desværre en del phishing e-mails og sms'er i omløb.
Hvis du får en mistænkelig mail eller sms, skal du altid tjekke, hvem afsenderen er.
Når hackere forsøger at lokke fortrolige oplysninger ud af dig, kaldes det for phishing. Hackerne vil foregive at være en virksomhed eller lignende, som du er fortrolig ved, og derigennem forsøge at få dig til at give dem fortrolige oplysninger – oplysninger som de derefter kan misbruge.
Et forsøg på phishing sker oftest via falske e-mails eller sms’er.
Hackerne vil typisk forsøge at stresse dig ved at opfordre til, at du meget hurtigt skal indtaste dine personlige oplysninger. De oplysninger, du indtaster, vil blive misbrugt til f.eks. identitetstyveri eller til at få adgang til din bank.
Derudover gør hackerne alt, hvad de kan for at efterligne virksomhedens udtryk både i sprog og design. Netop derfor kan det være ekstra svært at tyde, om der er tale om phishing eller ej.
Hvis du modtager en e-mail, som du synes, virker mistænkelig, så kan du altid tjekke, hvem afsenderen på mailen er.
Hos Brobizz sender vi kun e-mails fra følgende e-mailadresser:
noreply@brobizz.com
noreply@info.brobizz.com
postmaster@brobizz.com
kundeservice@brobizz.com
Er afsenderen en anden, opfordrer vi til, at du ikke foretager dig noget, men blot sletter e-mailen.
Du vil kun modtage en sms fra Brobizz i forbindelse med, at du har kontaktet vores kundeservice.
Hvis du ikke har været i forbindelse med Brobizz kundeservice, sender vi dig ikke en sms.
Forbrugerrådet Tænk og Trygfonden har sammen lavet appen "Mit digitale selvforsvar", der hjælper brugere til en tryggere digital hverdag.
Appen deler info om phishing, falske konkurrencer og andet skadelig software. Herudover får du også guides til, hvordan du passer på dig selv online samt konkrete tips til at løse problemet, hvis skaden er sket.
Hos Brobizz er vi tilmeldt som samarbejdspartner i "Mit digitale selvforsvar", så vi kan dele information om falske mails mv. til alle appens brugere.
Mit digitale selvforsvar er gratis, og kan downloades her:
Hvis du har givet dine betalingsoplysninger ud, er det vigtigt, at du ringer til din bank og fortæller dem det. Derudover er det vigtigt, at du selv holder ekstra øje med alle dine konti, så du er obs på, hvis der sker nogle mistænkelige afvigelser
Kontakt politiet og fortæl dem om forløbet, så kan de hjælpe dig videre.