Betal med din nummerplade på Storebæltsbroen kun 20 minutter efter, at du har oprettet dig.
Nummerpladebetaling er en enkel og nem løsning, der er 100% digital og som ikke koster noget at oprette.
Kun 20 minutter efter, at du har oprettet dig, er du klar til at bruge din nummerpladebetaling på Storebæltsbroen. Hos vores andre samarbejdspartnere kan der gå op til 24 timer, før nummerpladen kan bruges til betaling.
OBS: Nummerpladebetaling kan kun oprettes til danske køretøjer.
Du skal være opmærksom på, at hvis du både har en bizz og nummerpladebetaling, så vil bizzen altid blive læst først. Hvis du ønsker at betale med din nummerplade, er det derfor vigtigt, at du gemmer bizzen væk. Du kan f.eks. ligge den i det lille etui, du fik med, da du købte den, eller lade den blive hjemme.
Hvis dit betalingskort er udløbet, kan du ikke betale med din nummerplade. Det er derfor vigtigt, at du altid opdaterer dine betalingsoplysninger, når du får et nyt betalingskort. Du kan læse meget mere om, hvordan du gør det her.
Du kan også altid tjekke, om din nummerpladebetaling er aktiv. Det gør du her.
Med nummerpladebetaling er næsten alt klaret for dig. Så længe du sørger for, at dit betalingskort er opdateret, så betalingen kan gå igennem og at nummerpladen er ren for sne og snavs, så er du klar til at køre.
Betal med bilens nummerplade eller sæt en bizz i forruden. Bliv kunde i dag, så klarer vi resten for dig. Tilmelding til nummerpladebetaling koster 0 kr. En bizz koster et engangsbeløb på 200 kr
Med Brobizz får du automatisk den bedste pris på turen over broen. Med en almindelig personbil sparer du 78 kr. hver vej.
Log ind på Brobizz.com eller i appen, så får du et overblik over dine ture og dine betalinger. Her kan du også opdatere dit betalingskort eller se om din bizz eller nummerpladebetaling er aktiv.
Log ind på Brobizz.com eller i appen, så får du et enkelt overblik over dine betalinger og dine ture. Her kan du også se, om din nummerplade eller bizz er aktiv, og du kan opdatere dit betalingskort.
Nummerpladebetaling understøtter alle almindelige danske nummerplader på køretøjer under 3500 kg. Det gælder også motorcykler. Du kan dog ikke tilføje veteranbiler og ønskenummerplader. Det skyldes, at disse nummerplader ikke er reflekterende og derfor ikke kan læses.
Hvis du leaser en bil, skal du bestille nummerpladebetaling på ganske almindelig vis. Det er dog vigtigt, at du husker at slette din nummerpladebetaling, når din leasingperiode er afsluttet.
Der går to timer, før nummerpladen er slettet hos Storebæltsbroen, og der går op til 24 timer hos Øresundsbron og vores andre samarbejdspartnere.
Du kan have lige så mange, du ønsker. Hvis du har to biler, en bil og en motorcykel eller noget helt tredje, kan du altså sagtens have en nummerpladebetaling til hvert køretøj.
Du kan sagtens bestille en nummerpladebetaling til en bil, du har lejet, du skal blot huske at slette den, når lejen ophører. Hvis du ikke sletter den, kan du risikere at betale for andre kunders passage.
Vær opmærksom på, at der går op til 2 timer, før sletningen af nummerpladen slår igennem på Storebæltsbroen og op til 24 timer hos vores andre samarbejdspartnere.