Hvad søger du?

EasyGo+ til køretøjer over 3.500 kg, der skal køre i Østrig

Går ferien til eller gennem Østrig i et køretøj på mere end 3.500 kg? Så skal du have en godkendt enhed til at betale vejafgift i forruden.

Det er et krav, at køretøjer over 3.500 kg, der kører på de østrigske betalingsveje, har monteret en enhed til betaling af vejafgift, der er godkendt i Østrig. 

Hvordan får jeg EasyGo+?

Vi skal bruge informationer om dig og dit køretøj, for at kunne tilmelde dig aftalen. Du skal fremsende en kopi af registreringsattesten. Fremgår euronormen ikke af attesten, skal du fremsende køretøjets COC dokument sammen med attesten (kan fås hos forhandleren).

Du finder tillægsaftalen for EasyGo+ under Brobizz A/S' vilkår og betingelser. Det er vigtigt, at du sender hele det udfyldte dokument samlet. Du kan indsende den her ved at udfylde informationerne og vedhæfte aftalen på denne side.

Når du har fået bekræftelse på, at vi har modtaget din tilmelding, skal du huske at aktivere senest 48 timer før du skal bruge EasyGo+ bizzen. 

 

Hvordan aktiverer jeg min EasyGo+?

Når du modtager en helt ny EasyGo+, vil den stå som spærret. Du aktiverer den ved at registrere et betalingskort på Min Konto.

Læs mere om opdatering af betalingskort her

Hvordan virker EasyGo+?

EasyGo+ er en mere avanceret betalingsenhed end den almindelige bizz. Den rummer information om køretøjets nummerplade, landekode, vægtklasse og miljøklasse – informationer som betalingsanlæggene bruger til at bestemme din pris.

Du kan læse mere om betaling af vejafgift i Østrig her.

Spørgsmål & Svar

Jeg har fået nyt køretøj - hvordan ændrer jeg køretøj på min EasyGo+?

For at ændre oplysningerne på din EasyGo+ (repersonalisere den) skal du returnere den til os sammen med et udfyldt bilag 1, som du kan downloade her.

Herudover skal du vedlægge dokumentation for dit køretøj, hvor vi kan se køretøjets miljøklasse. Ofte fremgår miljøklassen af registreringsattesten. 

Til autocamper findes der også ofte et COC certifikat (Certificate of Confirmity), hvor miljøklassen fremgår.

Send din EasyGo+ samt relevante dokumenter i et brev til: 

Brobizz A/S
Att: Kundeservice
Vester Søgade 10
1601 København V

Mærk kuverten "Ombytning EasyGo+".

Når vi modtager din EasyGo+ samt dokumenter, opdaterer vi den og sender den retur. Der går ca. 14 hverdage, fra vi modtager din EasyGo+, til du modtager den retur.

Hvad sker der, hvis jeg glemmer at opdatere antal aksler?

Husk at opdatere antal aksler på din EasyGo+ enhed hvis disse ændres under eller mellem dine ture. Hvis du glemmer at opdatere dine aksler og stoppes i Østrig, er der risiko for, at du kan få en bøde. Du opdaterer aksler direkte på din EasyGo+ enhed.

Kan jeg få notifikation om forkerte aksler?

Du har mulighed for at registrere dig hos ASFINAG, som kan varsle dig via e-mail, hvis der er uoverensstemmelse mellem det registrerede antal aksler på enheden og det faktiske antal aksler der aflæses under kørslen.

Der er tale om et system, hvor du selv skal registrere dig direkte hos ASFINAG, altså udenom Brobizz. Du vil få direkte besked fra ASFINAG hvis aksler ikke stemmer, hvorefter du kan efterbetale vejafgift, for at undgå en evt. bøde. Du kan registrere dig og læse mere om muligheden på ASFINAGs hjemmeside go-maut.at.

Hvordan opdaterer jeg aksler på min EasyGo+?

Hvis dine aksler ændres før eller under din tur, skal du huske at opdatere dette. Det gør du direkte på din EasyGo+ enhed.

  1. Tryk på knappen i midten af din EasyGo+ bizz og hold den nede i to sekunder
  2. Vent til du kan se det antal aksler du skal opdatere til lyser grønt

Akslerne er opdateret, når du kan se det antal du skal have registeret, lyser grønt ved ét tryk på din bizz.

Brobizz aksler

Var denne artikel en hjælp?

Det er vi kede af, men tak for din feedback. Hvis du har et øjeblik vil vi gerne vide, hvad vi kan gøre bedre.

Land: Danmark
Sprog: Dansk

Land: Danmark
Sprog: Dansk