Brobizz A/S
Vester Søgade 10, DK-1601 København V
CVR nr. 31 85 48 22
EAN nr. 5790002111013
Det er ikke muligt at få personlig betjening på vores adresse.
Om Brobizz
Brobizz A/S er 100 procent ejet af Sund & Bælt Holding A/S. Tidligere blev Brobizz-aftalerne administreret af A/S Storebælt, men i 2013 blev alle Brobizz-aktiviteter overført til Brobizz A/S.
Selskabet står bag bizz-konceptet og siden 2018 også nummerpladebetaling, der bruges til automatisk betaling ved bl.a. færger, broer og betalingsanlæg.
Her kan Brobizz bruges
- Brobizz A/S indgår i det skandinaviske og østrigske samarbejde EasyGo. Læs mere på easygo.com.
- Bizz og nummerpladebetaling kan bruges til at betale broafgifter, vejbetaling og færgeoverfarter en lang række steder i Skandinavien og Østrig.
- Endvidere har Brobizz A/S indgået aftaler om at anvende bizz som adgangskontrol ved forskellige lukkede parkeringsområder, bl.a. Kolding Havn og Vejle Havn.
Etableringen af Brobizz A/S
Brobizz A/S blev etableret i 2008 som et led i forberedelse til den kommende europæiske bompenge-tjeneste, jvf. EU-direktivet European Electronic Toll Service.
Denne tjeneste har som mål, at brugere af betalingsveje mm. i hele EU kun behøver at have aftale hos én udbyder af elektroniske betalingsenheder (f.eks. Brobizz A/S) og dermed kun betale ét sted ved passage af betalingsanlæg i EU.
Kvalitetspolitik
I forlængelse af vores forretningsstrategi er vores kvalitetspolitik:
- Vi bestræber os på, at vi kan skabe den mest effektive og kundevenlige betalingsløsning for bilister og øge værdien for vores samarbejdspartnere.
- Vi sikrer, at betaling på brugerfinansieret infrastruktur foregår så effektivt som muligt og med et højt serviceniveau.
- Vi skaber skræddersyede digitale platforme til vores kunder, som sikrer bedre service og højere loyalitet.
- Vores digitale platforme tilbyder nye og eksisterende kunder det bedste overblik over anvendelsessteder, rabatter og betalingsmuligheder.
- Nye produkttyper og teknologiske løsninger gør Brobizz til en attraktiv partner og kundernes foretrukne betalingsløsning.
Dette vil vi opnå ved:
- Fokus på kundetilfredshed og medarbejdertrivsel.
- Stadig fokus på effektivisering af processer og redskaber, herunder balancen mellem inhouse og outsourcede aktiviteter.
- Effektiv overvågning og styring af outsourcede aktiviteter.
- Nyttiggørelse af erfaring og læring, herunder sikre at korrigerende handlinger og løbende vurdering af risici og muligheder fungerer effektivt.
- Tilstedeværelse af de nødvendige ressourcer for at opgaverne kan løses.
- Etablering og vedligehold af kvalitetsledelsessystemet, der opfylder ISO9001 standardens krav og er certificeret af 3. part.
- Løbende forbedringer af vores ledelsessystem.