Vi oplever i øjeblikket, at der er falske mails i omløb.

Se her, hvad du skal gøre

Hvad søger du?

10 juli 2020

Sommerferiesjov for børnefamilier både ude og inde

Oplevelser i den danske natur er både spændende, hyggelige, og der er aldrig langt til hverken skov eller strand. Her får du idéer til en række familieaktiviteter, som ikke sprænger budgettet. Flere forslag er faktisk helt gratis. Selvom der er noget, der hedder praktisk tøj, er det ikke altid lige sjovt at være ude i dårligt vejr. Derfor har vi også gode alternativer på tværs af landet, hvor I kan finde ly og hygge, uden at det koster alverden.

Sjov i naturen

Ved Danmarks kyster finder du nogle af de dejligste strande med det reneste vand og fineste sand. Børnene bliver måske lidt utålmodige efter at have soppet i vandet og daset i solen. Hvis I husker at tage et net med, kan I gå på opdagelse og finde små stranddyr. I kan også købe en krabbefiskestang og håbe på at få bid – glem ikke lidt madding. Langs vandkanten er der et hav af sten. Find de flotteste, og tag dem med hjem. Så kan I hygge jer sammen om at pynte dem. Ved stranden er der tit en let brise, og det er derfor oplagt at bygge en drage hjemmefra og give den luft under vingerne på strandturen.

Selv i regnvejr er skoven smuk, og trækronerne dækker for regnbygerne. Brug skoven som legeplads. Der er massere af plads til fangeleg og gemmeleg. I kan også bygge en hule eller lave skattejagt. Husk, at efterlade naturområderne som I finder dem.

Der er mange, unikke naturoplevelser på de danske øer, og du kan nemt skyde genvej gennem landet ved at tage færgen. Færgeoverfarten er en oplevelse i sig selv, så tag med på eventyr, indånd den friske luft og nyd duften af havet. Du betaler nemt for overfarten med bizz eller nummerplade ved udvalgte færger. Se, hvilke færger, vi samarbejder med her.

Sjov indenfor

Museer og udstillinger er de perfekte tilflugtssteder, hvis vejrudsigten lover gråvejr, for der er ofte et spændende, kreativt børneområde. I sommeren 2020 kan du spare 50% på billetter til kulturoplevelser, herunder museer. Husk at I gerne må medbringe madpakker de fleste steder. Nogle børneværksteder har kun åbent på specifikke dage, så tjek stedets hjemmeside først. Hold samtidig øje med, om I på forhånd skal købe entrébillet online. Selvom indgangen er gratis, eller entrébilletten er nedsat i pris, kan nogle af aktiviteterne stadig koste penge.

Fra øst til vest får du her vores bud på aktiviteter til jer som børnefamilie. Vil I tilbage i tiden, bage snobrød, opdage omvendte huse, bygge med Lego eller køre med minitog? Der er mange muligheder – læs mere og find jeres favoritter.

 

I øst finder du…

Bornholms Middelaldercenter
Velkommen til den eventyrlige middelalder. Her kan I komme på skattejagt rundt på Bornholm eller til stort middelaldertræf (kun i uge 29). Du finder Bornholms Middelaldercenter i Gudhjem.

GeoCenter Møns Klint
Besøg Danmarks seje sciencecenter, hvor du kan lære og lege dig igennem Danmarks vilde fortid - 70 mio. år tilbage i tiden. Du finder GeoCenter Møns Klint i Borre.

Louisiana
Louisianas Børnehus byder på sjove og kreative sommeraktiviteter både inde og ude for børn og deres voksne. Fra byggeværksteder i Børnehuset til snobrød og hemmeligheder i Skulpturparken og Søhaven. Du finder Louisiana i Humlebæk.

Dansk Arkitektur Center
Besøg udstillingen Kids’ City og tag på opdagelse i et sanseligt univers med omvendte huse, kæmpe stole og cykelslanger. Du finder Dansk Arkitektur Center i København K.

Copenhagen Contemporary
I CC Studio hos Copenhagen Contemporary finder I en stedsspecifik totalinstallation – et playscape, som alle kan gå på opdagelse i, lege i og undersøge med kroppen. Du finder Copenhagen Contemporary i København K.


Skal I fra vest mod øst, kan I sejle direkte med Molslinjen fra enten Aarhus eller Ebeltoft til Odden eller køre over Storebæltsbroen. I kan også tage med Alslinjen fra Fynshav til Bøjden og derfra videre over Storebæltsbroen. Fra Fyn til Lolland kan I tage Langelandslinjen. Skal I videre til Bornholm, kan I enten sejle direkte fra Køge til Rønne med Bornholmslinjen eller køre over Øresundsbroen fra Københavnsområdet til Sydsverige og videre med Bornholmslinjen fra Ystad til Rønne. Uanset hvilken vej I vælger, kan I nemt betale med både bizz og nummerplade. Læs mere her.

 

I vest finder du…

Utzon Center
Hver dag i sommerferien er der aktiviteter for børn og familier. Der er kreativ leg med hulebygning, by-detektiver og Lego. Der er også udstillingen ”Bo Bedre med Vandkunsten”, som er sjov for børn. Du finder Utzon Center i Aalborg.

Danmarks Jernbanemuseum
Kør med veterantog, veteranbus og minitog. Du finder Danmarks Jernbanemuseum i Odense.

Tirpitz
Kom med under sandet i Tirpitz og opdag alle vestkystens skjulte fortællinger om forliste skibe, farlige smuglere og forbudt kærlighed. Du finder Tirpitz i Blåvand.

Naturhistorisk Museum
Kom i nærkontakt af 3. grad med den vilde, vidunderlige danske natur. Du finder Naturhistorisk Museum i Aarhus.

The Street Dome
The Street Dome er ikke et museum, men stedet fortjener at blive nævnt for deres mange indendørs street-aktiviteter. Her er der mulighed for at stå på skateboard, dyrke parkour og scoote. Du finder The Street Dome i Haderslev.

 

Fra Sjælland til Jylland kan I enten sejle direkte med Molslinjen fra Odden til enten Aarhus eller Ebeltoft eller køre over Storebæltsbroen. Fra Fyn kan I tage til Jylland med Alslinjen. Skal I fra Lolland til Fyn, kan I tage Langelandslinjen. Uanset hvilken vej I vælger, kan I nemt betale med både bizz og nummerplade. Læs mere her.

Sprog: Dansk

Sprog: Dansk