Hvad søger du?

Jeg skal til Norge

 

OBS: Fra den 13. april 2023 kan du ikke længere benytte en bizz med Brobizz privataftale til betaling i Norge

Hvorfor kan jeg ikke længere betale med min bizz i Norge?

Der indføres nye tekniske krav for bizzer, der benyttes til betaling i Norge. Disse ændringer gør, at en bizz med Brobizz privataftale fra den 13. april 2023 ikke længere kan benyttes til betaling af afgifter på norske veje og færgeruter.

Du kan læse mere på Autopass' hjemmeside om dine muligheder for betaling fremover.

Vær opmærksom på, at det som privatkunde hos Brobizz ikke er muligt at bestille en ny bizz, der virker til betaling i Norge. Det betyder også, at du ikke kan udskifte din bizz, så du fortsæt kan køre i Norge efter den. 13. april 2023.

Hvordan kan jeg betale i Norge efter den 13. april 2023?

Hvis du skal til Norge efter den 13. april 2023, kan du orientere dig om dine fremtidige muligheder for betaling i Norge på Autopass' hjemmeside her.

Sker der noget med min bizz?

Nej, du kan benytte din bizz, som du plejer. Den eneste forskel er, at du ikke længere kan benytte den til automatisk betaling på veje og færge i Norge.

Skal du til Norge inden den 13. april 2023?

Med en bizz fra Brobizz kommer du nemt omkring i Norge, hvor der opkræves vejafgifter på flere broer, veje og tunneller.

Har du registreret en nummerplade på din bizz, kan den blive brugt til at identificere dig, hvis din bizz fx ikke bliver aflæst i et betalingsanlæg. Vi opfordrer altid til, du husker at medbringe din bizz, og sikrer dig, at den virker.

Før du skal afsted

Vi sørger for, du betaler automatisk via din bizz-aftale, hvis blot du sørger for:

  1. At dine oplysninger på bizzen er opdateret. Det vil sige, at registreringsnummeret på din bizz svarer til den bil, du skal til Norge i. Sørg derudover for at det tilknyttede betalingskort er gyldigt samt tjek at dine profiloplysninger stemmer. 
  2. At have din bizz med til Norge og montere den korrekt i forruden.

Det kræver ingen særaftaler at betale med bizz i Norge. Du kan se mere om, hvor du kan betale med bizz i Norge på kortet her.

Bemærk, du ikke blot kan benytte nummerpladebetaling til betaling i Norge. Du skal have registreret det pågældende køretøj på en bizz for at blive opkrævet via Brobizz på norske betalingsveje og færger.

 

Særlige regler for kørsel i Norge

  • Hvis du kører el-bil
    El-biler betaler afgift på Fergeforbindelser, Bomringen i Oslo (Fjellinjen), Bomringen i Bergen, Svinesundsforbindelsen, T-forbindelsen, Førdepakken, Haugalandspakken og E18 Telemark.

    For at blive fritaget for øvrige afgifter, er det vigtigt, at du har en bizz i bilen, og at du hos Brobizz har registreret, at din bil er en el-bil. Skriv til os, at du kører el-bil og skal til Norge via kontaktformularen og vedhæft en kopi af din registreringsattest. Så sikrer vi, at dit køretøj bliver registreret som en el-bil på din bizz, så du får de korrekte priser i Norge.

  • Hvis du kører autocamper over 3.500 kg
    De fleste autocampere over 3.500 kg betaler samme pris som personbiler i Norge, hvis det er registreret korrekt på bizzen. For at din autocamper kan blive registreret korrekt på din bizz, så du kan få rabatten, skal du, inden du kører til Norge, skrive til os via kontaktformularen og vedhæfte en kopi af din registreringsattest. Så sikrer vi, at du bliver opkrævet den korrekte prisklasse.
Var denne artikel en hjælp?

Det er vi kede af, men tak for din feedback. Hvis du har et øjeblik vil vi gerne vide, hvad vi kan gøre bedre.

Land: Danmark
Sprog: Dansk

Land: Danmark
Sprog: Dansk