Hvad søger du?

Er jeres lastbil registreret med forkert CO2-klasse?

Mener I, at jeres køretøj er registreret med forkert køretøjsdata? Så er det jeres ansvar at sikre, at der er korrekt data på jeres Vejafgift Boks og Vejafgift App, før de tages i brug.

Det er afgørende, at jeres køretøjsdata er opdateret, og at dokumentation for CO2-klasse og vægt bliver uploadet på Brobizz selvbetjening, hvis I har et udenlandsk køretøj.

Når I bestiller en Vejafgift Boks eller en Vejafgift App til et dansk køretøj, er det obligatorisk at udfylde CO2 og vægt, hvis Brobizz ikke kan indhente det fra Motorregistret.

For udenlandske køretøjer er det et krav, at I selv oplyser køretøjets CO2-klasse. I skal derfor uploade dokumentation for CO2-emissionsklassen, når I bestiller en Vejafgift Boks eller en Vejafgift App. 

Hvis jeres køretøj er CO2-klasse 1, skal I uploade en registreringsattest, der kan dokumentere den teknisk tilladte totalvægt F1.

Hvis jeres køretøj er CO2-klasse 2-5, skal I uploade COC-dokument samt registreringsattest.

Mener I, at jeres lastbil er forkert registreret?

Hvis I mener, at jeres lastbil er forkert registreret, kan I tilmelde lastbilen et registreringssyn. Du skal medbringe kundeoplysningsfilen (CIF) eller CoC-dokument for din lastbil til synet.

Det er herefter synsvirksomhedens ansvar at opdatere Motorregistret med de korrekte oplysninger. Når oplysningerne er korrekte hos Motorregistret, skal I selv uploade dem til Brobizz selvbetjening.

Vær opmærksom på:
Hvis I har indregistreret et køretøj den 2. april 2024 eller senere, så er der en risiko for, at Motorregisteret mangler oplysninger for at indplacere jeres køretøj i den korrekte CO2-emissionsklasse. I kan se, om der mangler oplysninger og hvilke i Motorregisteret. Spørgsmål herom rettes til Motorstyrelsen. Hvis I mener, at jeres køretøj er en bedre klasse en CO2-emissionsklasse 1, så gå ind på Brobizz selvbetjening og ændre køretøjets CO2-emissionsklasse. Vi vurderer, at ca. 1/3 af de køretøjer, som mangler oplysninger, er i en klasse bedre end klasse 1.

Var denne artikel en hjælp?

Det er vi kede af, men tak for din feedback. Hvis du har et øjeblik vil vi gerne vide, hvad vi kan gøre bedre.

Sprog: Dansk

Sprog: Dansk