Hvad søger du?

Hvordan konverterer vi en bizz til en Vejafgift Boks?

I konverterer jeres bizz til en Vejafgift Boks i selvbetjeningen

I skal have rettighed som kontoadministrator eller hovedadministrator

I Brobizz’ selvbetjening kan I konvertere en bizz til en Vejafgift Boks. Hvis du ønsker at konvertere en bizz, skal du have rettigheder som hoved- eller kontoadministrator.

For at bestille produkter skal du først logge ind på selvbetjeningen og vælge den konto, som du ønsker at konvertere bizzer på. 

En Vejafgift Boks koster 120 kroner i oprettelsesgebyr og har et månedligt abonnement på 29 kr. Abonnementet starter fra d. 1. januar 2025.

Priserne er eksklusive moms.

Vær opmærksom på:

Når I bestiller en Vejafgift Boks eller en Vejafgift App til et dansk køretøj, er det obligatorisk at udfylde CO2 og vægt, hvis Brobizz ikke kan indhente det fra Motorregistret.

For køretøjer fra andre lande end Danmark er det et krav, at I selv oplyser køretøjets CO2 klasse og vægt. I skal derfor uploade dokumentation for CO2-emissionsklassen, når I bestiller en Vejafgift Boks eller en Vejafgift App.

Hvis jeres køretøj er CO2 klasse 1 skal I uploade en registreringsattest, der kan dokumentere den teknisk tilladte totalvægt F1.

Hvis jeres køretøj er CO2 klasse 2-5 skal I uploade COC dokument samt registreringsattest

OBS: Hvis I er uenige med den CO2-emissionsklasse, der er blevet registreret, skal I kontakte Motorstyrelsen. Kun gældende for danske køretøjer.

Sådan konverterer I en bizz til en Vejafgift Boks

Hvis I ønsker at konvertere en bizz til en Vejafgift Boks, kan I følge guiden nedenfor.
Læs mere om Vejafgift Boks. 

Følg guiden:

Log ind på brobizz.com

Log ind

Gå til ‘Bestilling’ via menuen til venstre

Klik på ‘Bestil’ under Vejafgift Boks

Klik på ‘Vælg bizzer’ under Konverter bizz til Vejafgift Boks

Marker de bizzer, I ønsker at konvertere, og klik på Næste

Udfyld køretøjsoplysningerne, og klik på Næste

Vælg om bestillingen skal leveres til jeres virksomhedsadresse, eller indtast en anden leveringsadresse. Bekræft leveringsadressen ved at trykke på den grønne knap ‘Næste’

Tryk på “Bekræft konvertering” for at bekræfte den endelige bestilling

I vil modtage en ordrebekræftelse på e-mail, så snart jeres bestilling er registreret. I vil modtage en e-mail mere, når bestillingen er afsendt. 

Hvis I bestiller nu, kan levering ikke garanteres i december 2024.

Alle allerede foretagne bestillinger bliver leveret som beskrevet i den mail I modtog i forbindelse med ordrebekræftelsen eller I den mail, som I har modtaget omkring leveringstid.

Efter I har bestilt Vejafgift Boks, kan I fortsat redigere i køretøjsoplysninger på boksen. Det gør I på boksens produktkort i selvbetjeningen. I kan også fortsat ændre køretøjsoplysninger på den bizz, der er under konvertering. Det gør i på det pågældende produktkort.

Vær dog opmærksom på, at hvis I ændrer på den nummerplade, der er knyttet til bizzen, så skal den også ændres på boksens produktkort. 

Det sker der, når I har bestilt:

I kan tage jeres Vejafgift Boks i brug, så snart I har modtaget den, og køretøjsoplysningerne er udfyldt. Jeres bizz lukker automatisk, så snart I har haft det første forbrug på Storebæltsbroen, Øresundsbron eller på veje eller færger i Norge.

I skal huske at sende den gamle bizz retur til Brobizz.  

I har op til 60 dage til at returnere de(n) gamle bizz(er) til os, hvis I vil undgå at blive opkrævet 200 kr. inkl. moms pr. bizz.

I skal sende bizzerne til adressen:

Brobizz A/S

Vester Søgade 10
1601 København V
(Mærk kuverten “Lukning”)

Var denne artikel en hjælp?

Det er vi kede af, men tak for din feedback. Hvis du har et øjeblik vil vi gerne vide, hvad vi kan gøre bedre.

Sprog: Dansk

Sprog: Dansk