Hvad søger du?

Hvordan bestiller vi en Vejafgift Boks?

I bestiller Vejafgift Boksen i selvbetjeningen

Man skal have rettighed som hoved- eller kontoadministrator, før man kan bestille.

I Brobizz’ selvbetjening kan I bestille Vejafgift Boksen. Hvis du ønsker at bestille produkter hos Brobizz, skal du have rettigheder som hoved- eller kontoadministrator.

For at bestille produkter skal du først logge ind på selvbetjeningen og vælge den konto, som du ønsker at bestille nye produkter til.

Hvis I skal bestille mere end 50 bokse, skal I tage fat i Kundeservice.

En Vejafgift Boks koster 120 kroner i oprettelsesgebyr og har et månedligt abonnement på 29 kr. Abonnementet starter fra d. 1. januar 2025.

Priserne er eksklusive moms.

Vær opmærksom på:

Når I bestiller en Vejafgift Boks eller en Vejafgift App til et dansk køretøj, er det obligatorisk at udfylde CO2 og vægt, hvis Brobizz ikke kan indhente det fra Motorregistret.

For køretøjer fra andre lande end Danmark er det et krav, at I selv oplyser køretøjets CO2 klasse og vægt. I skal derfor uploade dokumentation for CO2-emissionsklassen, når I bestiller en Vejafgift Boks eller en Vejafgift App.

Hvis jeres køretøj er CO2 klasse 1 skal I uploade en registreringsattest, der kan dokumentere den teknisk tilladte totalvægt F1.

Hvis jeres køretøj er CO2 klasse 2-5 skal I uploade COC dokument samt registreringsattest.

OBS: Hvis I er uenige med den CO2-emissionsklasse, der er blevet registreret, skal I kontakte Motorstyrelsen. Kun gældende for danske køretøjer.

Sådan bestiller I en Vejafgift Boks

Hvis du ønsker at bestille en eller flere Vejafgift Bokse, kan du følge guiden nedenfor. Læs mere om Vejafgift Boks. 


Følg disse trin:

  1. Log ind på brobizz.com
  2. Gå til ‘Bestilling’ via menuen til venstre
  3. Klik på ‘Bestil’ under Vejafgift Boks
  4. Klik igen på ‘Bestil’ under bestil Vejafgift Boks
  5. Vælg antal og derefter, om du vil udfylde køretøjsoplysninger nu eller senere. Vi anbefaler at udfylde køretøjsoplysningerne med det samme. Køretøjsoplysningerne er vigtige, hvis I vil opnå Grøn rabat på Storebæltsbroen og for opkrævning af korrekt vejafgift.
  6. Vælg betalingsmetode og udfyld køretøjsoplysninger, hvis du har valgt at udfylde dem med det samme.
  7. Vælg om bestillingen skal leveres til jeres virksomhedsadresse, eller indtast en anden leveringsadresse. Bekræft leveringsadressen ved at trykke på den grønne knap ‘Næste’.
  8. Tryk på “Bestil nu” for at bekræfte den endelige bestilling

I vil modtage en ordrebekræftelse på e-mail, så snart jeres bestilling er registreret. I vil modtage en e-mail mere, når jeres bestilling er blevet afsendt. 

Hvis I bestiller nu, kan levering ikke garanteres i december 2024.

Alle allerede foretagne bestillinger bliver leveret som beskrevet i den mail I modtog i forbindelse med ordrebekræftelsen eller I den mail, som I har modtaget omkring leveringstid.

Var denne artikel en hjælp?

Det er vi kede af, men tak for din feedback. Hvis du har et øjeblik vil vi gerne vide, hvad vi kan gøre bedre.

Sprog: Dansk

Sprog: Dansk