For at øge sikkerheden, har vi lavet en ny login-løsning, hvor du skal benytte en 6-cifret kode, når du logger ind på selvbetjeningen. Læs mere om, hvordan du logger ind på selvbetjeningen.

Hvad søger du?

Med en EasyGo+ enhed til køretøjer over 3.500 kg kan du betale for vejafgifter i Østrig

OBS: Ændringer for kunder med en EasyGo+ bizz

Fra den 15. marts 2024 er det ikke længere muligt at logge ind på selvbetjeningen og opdatere betalingskort, se ture og forbrug eller ændre på oplysninger på jeres EasyGo+ bizzer.

Har I brug for at ændre oplysninger på jeres EasyGo+ bizz, skal I kontakte Kundeservice Erhverv. 

Har I flere produkter hos Brobizz udover EasyGo+?

Hvis I har flere produkter udover EasyGo+, vil jeres aftale blive delt op efter den 15. marts. Dette betyder, at I får et nyt kundenummer til jeres EasyGo+ bizz. Dette modtager i på mail. 

Jeres øvrige produkter vil fortsat være knyttet til jeres nuværende kundenummer. Vi anbefaler, at I læser jeres mails fra Brobizz for yderligere oplysninger. 

Kører I kun i Danmark og Sverige?

I kan bruge EasyGo+ bizzen til at køre i Østrig. Hvis I kun kører i Danmark og Sverige, så anbefaler vi, at I lukker jeres EasygGo+ bizzer inden den 15. marts og i stedet opretter en nummerpladebetaling eller en bizz. Kontakt Kundeservice Erhverv, hvis I ønsker at lukke jeres EasyGo+ bizzer. 

EasyGo+ til køretøjer over 3.500 kg, der skal køre i Østrig

Det er et krav, at køretøjer over 3.500 kg, der kører på de østrigske betalingsveje, har monteret en enhed til betaling af vejafgift, der er godkendt i Østrig.

Til dette formål, har du mulighed for at bestille en EasyGo+, som du kan anvende i Østrig, Danmark, Sverige og Norge. EasyGo+ er en mere avanceret betalingsenhed end den almindelige bizz. Den rummer information om køretøjets nummerplade, landekode, vægtklasse og miljøklasse – informationer som betalingsanlæggene bruger til at bestemme din pris. Derfor vil enheden være knyttet til et bestemt køretøj.

Hvordan får jeg EasyGo+?

For at bestille en EasyGo+, skal du sende en mail til kundeservice på truck@brobizz.com hvori du vedhæfter kopi af registreringsattesten, for det køretøj du ønsker at bestille en enhed til.
Fremgår euronormen ikke af attesten, skal du fremsende køretøjets COC dokument sammen med attesten (kan fås hos forhandleren).

Vi vil oprette og personalisere EasyGo+ enheden til det ønskede køretøj og sende enheden til dig. Forvent en leveringstid på cirka 5-10 hverdage.

Hvordan ændrer jeg køretøjsoplysninger på min EasyGo+?

For at ændre oplysningerne på din EasyGo+ (repersonalisere den) skal du returnere den til os. Derudover, skal vi bruge kopi af registreringsattest for det køretøj, du ønsker vi skal ændre til. Du kan sende en mail til os på truck@brobizz.com med denne information. EasyGo+ enheden sendes til:


Brobizz A/S
Vester Søgade 10
1601 København V
Att. Ombytning Erhverv

Når vi modtager din EasyGo+ samt dokumenter, opdaterer vi den og sender den retur. Der går ca. 14 hverdage, fra vi modtager din EasyGo+, til du modtager den retur.

Spørgsmål og svar

Hvad sker der, hvis jeg glemmer at opdatere antal aksler?

Husk at opdatere antal aksler på din EasyGo+ enhed hvis disse ændres under eller mellem dine ture. Hvis du glemmer at opdatere dine aksler og stoppes i Østrig, er der risiko for, at du kan få en bøde. Du opdaterer aksler direkte på din EasyGo+ enhed.

Kan jeg få notifikation om forkerte aksler?

Du har mulighed for at registrere dig hos ASFINAG, som kan varsle dig via e-mail, hvis der er uoverensstemmelse mellem det registrerede antal aksler på enheden og det faktiske antal aksler der aflæses under kørslen.

Der er tale om et system, hvor du selv skal registrere dig direkte hos ASFINAG, altså udenom Brobizz. Du vil få direkte besked fra ASFINAG hvis aksler ikke stemmer, hvorefter du kan efterbetale vejafgift, for at undgå en evt. bøde. Du kan registrere dig og læse mere om muligheden på ASFINAGs hjemmeside go-maut.at.

Hvordan opdaterer jeg aksler på min EasyGo+?

Hvis dine aksler ændres før eller under din tur, skal du huske at opdatere dette. Det gør du direkte på din EasyGo+ enhed.

  1. Tryk på knappen i midten af din EasyGo+ bizz og hold den nede i to sekunder
  2. Vent til du kan se det antal aksler du skal opdatere til lyser grønt

Akslerne er opdateret, når du kan se det antal du skal have registeret, lyser grønt ved ét tryk på din bizz.

Brobizz aksler billede 

Var denne artikel en hjælp?

Det er vi kede af, men tak for din feedback. Hvis du har et øjeblik vil vi gerne vide, hvad vi kan gøre bedre.

Sprog: Dansk

Sprog: Dansk