Hvad søger du?

18 juni 2020

Inspiration til en sommerferie i Danmark

Danmark er fuld af muligheder! Hvis din drøm om den perfekte ferie er at dase på en eksotisk strand, ose rundt i en storby, vandre i fjerne bjerge eller have det susende sjovt i en udenlandsk forlystelsespark med børnene, så har vi fundet et dansk alternativ til dig her.

Danske storbyer

Oplev smukke København med alt hvad denne storby har at byde på. Gå på arkitektonisk opdagelse fra Rosenborg Slot til Cirkelbroen. Fyld dig med kultur på Louisiana, Statens Museum for Kunst eller Copenhagen Contemporary. Og spis dig mæt i Torvehallerne, på Reffen eller en Michelin restaurant.

Udforsk cool Aarhus fra A til Aa. Brug flere dage i storbyen, så du når omkring alt. Start centralt med Kunstmuseum ARoS bevæg dig så ned mod havneområdet og se Dokk1. Spis på Aarhus Street Food eller prøv Aarhusianernes favorit, Restaurant Hærværk.

TIP! Brug din bizz eller nummerplade når du krydser broer, sejler med færger og parkerer.

Se her.

Danske strande

Der er næsten altid en strand tæt på, uanset hvor du befinder dig i Danmark. I vest er der bl.a. Blåvand Strand, Blokhus Strand og Søndervig Strand. I øst har du f.eks. Dueodde Strand, Hestehovedet Strand ved Nakskov og Amager Strandpark. Dette er blot et udpluk, der findes helt sikkert en flot strand med dejligt vand tæt på dig, for der findes et hav af dem i Danmark. TIP! Brug din bizz eller nummerplade til at komme nemt rundt i Danmark.

Se mere her.

Danske naturperler

I Danmark er der rig mulighed for at tage på ferie i naturen. Sejl i kano på Gudenåen eller i kajak på Limfjorden. Tag på vandretur på Nordkyststien eller Gendarmstien. Eller hvad med at opdage helt særlige landskaber som Opalsøen, Fyns Hoved og Møns Klint. Husk at du kan overnatte i det fri. Prøv f.eks. et moderne shelter i Det Sydfynske Øhav. TIP! Færger der bringer dig lidt tættere på Det Sydfynske Øhav.

Læs mere her, hvis du kommer øst fra

Læs mere her, hvis du kommer vest fra.

Danske forlystelsesparker

Børn i alle aldre elsker forlystelsesparker. Der findes selvfølgelig de store klassiske som Tivoli og Legoland, men der findes også andre parker, der er værd at udforske som familie. Prøv f.eks. den innovative Camp Adventure i Rønnede eller Universe Science Park på Als. I kan også komme helt ned i tempo i Den Gamle By i Aarhus eller Sagnlandet Lejre. Uanset valg er der garanteret masser af sjov for både store og små. TIP! Hvis du er FDM medlem, får du rabat på en række oplevelser.

Læs mere her.

Norge & Tyskland

Norge lokker med en spændende hovedstad og pragtfuld natur. I Norge bliver der opkrævet vejafgifter på flere broer, veje og tunneller. TIP! Med en bizzi forruden skal du ikke bekymre dig - betalingen sker nemlig automatisk.

Se mere her.

I Tyskland er der noget for alle. Berlin, München, Frankfurt, Hamborg, Dresden, Köln - der er masser af muligheder. TIP! Sejl med Scanlines til Tyskland.

Læs mere her.

Sprog: Dansk

Sprog: Dansk