Vi får i øjeblikket mange henvendelser, så der kan forventes længere svartid. Vi svarer så hurtigt, vi kan. Vi anbefaler, du kontakter os via vores kontaktformular. Kontakt os her

Hvad søger du?

Find kvittering for forbrug og se dine specifikationer

Du kan altid følge dit forbrug på Min Konto og i Brobizz appen, eksempelvis ture over en bro, parkeringer eller en tur med en færge.

Du har altid nem adgang til en oversigt over dit forbrug, når du logger ind via Min Konto og Brobizz appen.

Ønsker du at se og downloade en samlet månedsspecifikation, kan det gøres på Min Konto.

Sådan finder du dit forbrug og dine ture

Se forbrug i Min Konto

Husk, at du skal være logget ind - læs her, hvordan du gør.

1. Tryk på den grønne knap 'Følg forbrug/ture' 
Her kan du se følgende:

  • Hvornår dit forbrug er foretaget
  • Hvilket sted, du har betalt med bizz eller nummerplade
  • Hvilken bizz eller nummerplade, du har benyttet
  • Beløbet på din opkrævning

2. Gem dit forbrug - tryk på den grønne knap 'Gem dine ture'
Her kan du valgfrit udfylde:

  • Hvilket filformat du ønsker den gemt i (pdf eller excel)
  • Identifikation, altså hvilken aftale du ønsker turene gemt for
  • Til og fra dato
  • Nummerplade
  • Reference (det navn, du kan have givet din aftale)

Når du har udfyldt felterne, trykker du på den grønne knap 'OK', din oversigt vil derefter åbne sig i det ønskede format, og den er nu klar til at blive gemt på din computer.

Se forbrug i Brobizz appen

I Brobizz appen har du udover at se dit forbrug også mulighed for at gemme specifikationer ned på din telefon.

Sådan gør du

For at se dit forbrug skal du være logget ind i Brobizz appen. Du kan læse her, hvordan du logger ind.

  1. Gå til menupunktet 'Forbrug' efter login
  2. Du får nu en liste over dit forbrug, hvor du kan se, hvilken bizz/nummerplade du har brugt, hvor og hvornår
  3. Klik på den enkelte tur, hvis du vil have en specifikation, som kan hentes ned til din telefon

Se samlet månedsspecifikation

Hver måned laver vi en specifikation af det månedlige forbrug på din aftale. Under 'betalinger' kan du se dit forbrug med moms. Her kan du tilmed se en specifikation af den foregående måned.

Videoguide: Se dit forbrug i Brobizz appen

Videoguide: Se dine specifikationer på Min Konto

Hvad er en specifikation?

En specifikation er en samlet oversigt over dit Brobizz-forbrug for sidste måned, og du kan via specifikationen få et overblik over gennemførte ind- og udbetalinger. Dette er alle de transaktioner, der er foretaget via din Brobizz konto. Det vil sige både ture, korrektion, årsgebyr for særaftaler osv. Denne findes på Min Konto under 'Betalinger' og 'Specifikationer'. Den er klar ca. den 7. i hver måned.

Vær opmærksom på
At det ikke fremgår af specifikationen, hvorvidt der er et eventuelt udestående eller tilgodehavende på din konto, men du kan altid finde information om dette på Min Konto under ’Betalinger’.

De ture, der fremgår af specifikationen, er trukket på betalingskortet, du har tilknyttet din aftale.

Hvad er forbrug?

Forbrug er en oversigt over ture, korrektioner etc. Her vil dine ture fremgå efter maks 24 timer. Du finder dit forbrug på Min Konto under 'Mine aftaler' og 'Forbrug/ture'.

Her kan du downloade en PDF-fil, som kan bruges til kvittering. Det vil man både kunne hente for en enkelt tur, for et enkelt produkt eller en given tidsperiode.

Hvad er en faktura?

Du vil modtage en faktura, hvis vi ikke har kunne trække betalingen for en tur. Det kan fx skyldes, at dine betalingsoplysninger ikke er korrekte. 

En faktura sendes automatisk til din mail, og kan også findes på Min Konto under 'Betalinger' og 'Faktura'.

Hvis der efterfølgende sendes et rykkergebyr, vil du modtage det på mail eller brev. Dette kan ikke findes på Min Konto.

Se her, hvordan du opdaterer dit betalingskort

Var denne artikel en hjælp?

Det er vi kede af, men tak for din feedback. Hvis du har et øjeblik vil vi gerne vide, hvad vi kan gøre bedre.

Land: Danmark
Sprog: Dansk

Land: Danmark
Sprog: Dansk