Hvad søger du?

Hvordan bestiller jeg i Brobizz appen?

Brobizz appen er det nemmeste sted at bestille, uanset om du skal bruge en bizz, vil tilmelde dig nummerpladebetaling eller begge dele. Du skal blot hente appen, oprette en profil hvis du er ny kunde, og udfylde bestillingen. Så opretter vi hurtigst muligt din nummerpladebetaling eller sender din bizz.

Du kan nemt bestille en ekstra bizz eller nummerpladebetaling i appen.

Husk at du skal være logget ind - se her hvordan du gør. I bestillingen kan du samtidig tilmelde dig vores nyhedsbrev, så du altid er opdateret.

Sådan gør du

Vær opmærksom på, at der er leveringstid på 5-10 hverdage på bizz og et depositum på 200 kr. Det koster ikke noget at bestille betaling med nummerplade.

  1. Vælg menupunktet ’Profil’ nederst i appen
  2. Klik på enten “Mine Brobizz” eller “Mine nummerpladebetalinger”
  3. Udfyld de nødvendige informationer*
  4. Tilknyt et betalingskort og accepter aftale- og handelsbetingelser (kortet kan være det samme som på dine andre bizz/nummerplader)
  5. Afslut ved at trykke på Bestil-knappen nederst

* Hvis du bestiller betaling med nummerplade, og den nummerplade du indtaster er oprettet på en anden profil, vil den være inaktiv på den nye, indtil du opsiger den på den gamle/anden profil. På den nye vil nummerpladen stå som aktiv, selvom den ikke er det.

Det er muligt at give din bizz et referencenavn, så den let kan identificeres ved flere betalingsenheder på din konto.

Vær opmærksom på

Vi anbefaler, at din betaling med bizz-aftale er opdateret med din bils registreringsnummer, køretøjstype samt indregistreringsland. På den måde vil din opkrævning stadig ske via Brobizz, hvis din bizz ikke kan aflæses i et betalingsanlæg.

Er du ikke kunde endnu?

Opret profil først - læs her, hvordan du bliver kunde
Du vælger en personlig kode og kan altid lave bestillinger, når du efterfølgende logger ind.

 

Verificering med NemID

Fra januar 2021 skal alle onlinebutikker i EU have 2-faktor godkendelse på deres webshop. Det betyder, du bliver bedt om at verificere dig med NemID nøgleapp, når du bestiller via Brobizz.com.

Det er ikke længere muligt at bruge det fysiske nøglekort af papir, så du skal i stedet downloade NemID nøgleapp til din telefon.

Har du yderligere spørgsmål til NemID, skal du kontakte din bank.

Var denne artikel en hjælp?

Det er vi kede af, men tak for din feedback. Hvis du har et øjeblik vil vi gerne vide, hvad vi kan gøre bedre.

Land: Danmark
Sprog: Dansk

Land: Danmark
Sprog: Dansk