Hvad søger du?

Hvad er en bizz, og hvad er nummerpladebetaling?

Hos Brobizz kan du bestille en bizz til forruden eller tilmelde dig nummerpladebetaling, hvor du betaler med din nummerplade, når du er på farten.

Hvis du har både bizz og nummerpladebetaling

Har du både bizz og nummerpladebetaling, har du langt flere muligheder for at komme nemt og trygt afsted.

Vær opmærksom på, at din bizz bliver aflæst før din nummerplade ved et betalingsanlæg, så hvis du har begge dele med på din tur, vil du blive opkrævet via din bizz. Hvis du ikke ønsker at blive opkrævet via din bizz, skal du lægge den ned i det etui (eller plastikpose), du har modtaget ved din bestilling. 

Bizz er en lille boks til forruden

Når du bestiller en bizz, opretter du dig som kunde hos Brobizz. Vi sender din bizz, som er knyttet til de informationer, du giver os (eksempelvis navn, mailadresse og betalingskort). Det koster 200 kr. at bestille en bizz. 

Se her, hvor du kan betale med bizz

Bizz-nummeret

Nogle gange har du brug for dit bizz-nummer. Det er et 16-cifret tal, som du finder på den smalle lange side af din bizz.

Er din bizz fra Brobizz, vil tallet starte med 9208 eller 9780. Starter det med andre tal, er du ikke kunde hos os - du kan for det meste se på klistermærket på din bizz, hvilket selskab, du har bestilt den hos.

Godt råd om oplysninger på bizz

Skal du køre i Norge er det en god idé at registrere din nummerplade på den bizz, som du har i forruden. 

Så bliver du automatisk opkrævet via din aftale med Brobizz og får tilmed rabat flere steder.

Betaling med nummerpladen - altid med dig på farten

Du kan bruge din nummerplade til at betale for en lang række tjenester - eksempelvis på udvalgte færgeruter og broer, få gode tilbud på forsikringer og meget mere.

Nogle steder bliver din nummerplade aflæst i et anlæg og andre steder kræver det blot, at du har en nummerplade-aftale hos Brobizz. Det koster ikke noget at tilmelde sig nummerpladebetaling. Nummerpladebetaling kan kun bruges til dansk indregistrerede nummerplader (to bogstaver og fem tal - gælder ikke ønskenummerplader).

Se her, hvor du kan betale med nummerplade

Vær opmærksom på
Hvis din bil er ny, kan der gå op til en uge, før du kan bestille nummerpladebetaling. Dette skyldes, at der går en uge, før vi modtager oplysningerne fra Motorregistret.

 

Var denne artikel en hjælp?

Det er vi kede af, men tak for din feedback. Hvis du har et øjeblik vil vi gerne vide, hvad vi kan gøre bedre.

Land: Danmark
Sprog: Dansk

Land: Danmark
Sprog: Dansk