Vi får i øjeblikket mange henvendelser, så der kan forventes længere svartid. Vi svarer så hurtigt, vi kan. Vi anbefaler, du kontakter os via vores kontaktformular. Kontakt os her

Hvad søger du?

Jeg skal køre over Storebæltsbroen

På Storebæltsbroen kan du bruge både bizz og nummerpladebetaling som automatisk betalingsmiddel. For at få den bedste pris over Storebæltsbroen, skal du sørge for at tilmelde dig den rette aftale, der passer til dit behov.

Privatkunde

Spar 50 kroner per tur over Storebæltsbroen

Som ny kunde hos Brobizz bliver du automatisk tilmeldt Storebæltsbroens særaftale, Storebælt Privat – uden ekstra omkostning.

Det betyder, du altid får de bedste priser i de grønne Ekspres-baner, og at din betaling sker automatisk i betalingsanlægget.

Kører du eksempelvis over broen i en personbil under 6 meter, sparer du 51 kroner.

Normalpris over Storebæltsbroen: 245 kroner.
Pris med Storebælt Privat-aftale og automatisk betalingsløsning (bizz/nummerplade) for personbiler: 194 kroner.
Din besparelse: 51 kroner.

Du sparer dog endnu mere helt automatisk, hvis du krydser broen i et tidsrum, hvor fritidsrabatten gælder. Fritidsrabatten inkluderer Weekendbillet, Lørdagsbillet, Søndagsbillet, Helligdagsbillet og Aftenbillet.

Læs om fritidsrabatter her

For dig på motorcykel

Kører du over Storebæltsbroen på motorcykel, skal du køre gennem en blå Kort-bane. Hvis du har en bizz, skal du vælge bizz som betalingsmiddel på skærmen, ellers kan du betale med kort og kontant.

Nummerpladebetaling fra Brobizz er endnu ikke muligt for motorcykler.

For dig med autocamper

Har du en autocamper på maks 3500 kg og over 6 meter, kan du registrere den hos A/S Storebælt og få rabat på dine ture over Storebæltsbroen i autocamper. 

Ved at tilmelde din autocamper på din eksisterende Storebælt Privat-aftale er du sikret rabat, når du kører på ferie i din autocamper med enten din bizz eller din nummerpladebetaling fra Brobizz.

Aftalen gælder autocampere på maks. 3.500 kg og over 6 meter.

Læs mere og tilmeld din autocamper her

Skal du til Østrig, og vejer din autocamper over 3.500 kg, skal du bestille en EasyGo+. I den forbindelse skal vi bruge en række oplysninger fra dig.

Læs mere om EasyGo+

For dig med trailer

Kører du over Storebæltsbroen med trailer, vil køretøjets totallængde inklusiv trailer automatisk blive opmålt i betalingsanlægget, hvorefter prisen reguleres derefter. Totallængden gælder fra bilens forreste nummerplade til trailerens bagkant. Stykket mellem bilens bagkofanger og trailerens front indgår altså også i målene.

For dig med udenlandsk indregistreret køretøj

Vær opmærksom på, at nummerpladebetaling fra Brobizz endnu ikke er muligt for udenlandsk indregistrerede køretøjer. Du kan dog godt bruge en bizz til din udenlandske bil for at få rabat over Storebæltsbroen, hvor du kan tilmelde dig en særaftale.

Erhvervskunde

Storebælt Erhvervsaftale

Som virksomhed har du mulighed for at lave en erhvervsaftale med Storebælt. 

Når din virksomhed benytter en bizz eller nummerpladebetaling med en Storebælt Erhvervsaftale på, kommer I hurtigt over broen, og turen bliver automatisk opkrævet på din erhvervsaftale hos os.

Se priser med mere her

Grøn rabat

I kan få grøn rabat, hvis I som erhvervskunde opfylder kravene til at køre grønt, og samtidig har en Storebælt Erhverv-aftale, og benytter nummerpladebetaling eller bizz fra Brobizz.

Læs mere om Grøn rabat på Storebæltsbroen her

Få en gnidningsfri tur over Storebæltsbroen

Er dit betalingskort opdateret?

Sørg for, dit betalingskort er opdateret inden afgang. Hvis dit kort for eksempel er udløbet, vil din bizz være inaktiv, og så vil bommen ikke gå op i betalingsanlægget.

Du vil kun opnå din rabat på Storebæltsbroen, når din bizz eller nummerpladebetaling er aktiv.

Opdater dit betalingskort

Tilmeld dig nummerpladebetaling

Gør turen over Storebæltsbroen endnu lettere ved at tilmelde dig nummerpladebetaling fra Brobizz. Med nummerpladebetaling slipper du for at have din bizz med på farten, da du betaler automatisk med din nummerplade i betalingsanlægget.  

Er du både tilmeldt med nummerpladebetaling og bizz, vil din bizz blive prioriteret som betalingsmiddel. Hvis du ønsker at betale med nummerpladen, skal du derfor sørge for, din bizz ikke kan registreres. Du kan med fordel pakke den ind i det medfølgende etui, du fik, da du modtog den.

Vær opmærksom på, at Storebælt Handicap og Storebælt Pendler ikke kan benytte nummerpladebetaling. De to aftaler fungerer kun sammen med en bizz.

Tid til udskiftning af din bizz?

Med tiden løber din bizz tør for strøm, og så skal den udskiftes til en ny for stadig at være aktiv. Hvis du hører fire bip fra din bizz, når du kører over Storebælt, kan det være tid til en udskiftning af den.

Hvis du laver en udskiftning af din bizz, vil dine aftaler med Storebæltsbroen blive flyttet automatisk til din nye bizz.

Læs mere om udskiftning af din bizz

Har du brug for hjælp i betalingsanlægget?

Hvis bommen mod forventing ikke går op i betalingsanlægget, eller du på anden vis har brug for hjælp, kan du klikke på knappen "Hjælp" på skærmen. 

Herefter vil du komme i kontakt med en medarbejder på Storebæltsbroen, der kan hjælpe dig.

Hold god afstand

For at være sikker på at din bizz eller nummerplade aflæses korrekt, skal du holde 30 meters afstand til den forankørende bil i betalingsanlægget. 

Mere information om Storebæltsbroen

Tilmeld dig Storebælts bromelding, hvor du får besked om særlige forhold på broen. 

Tilmeld dig her

Vi ønsker dig en god tur.

Var denne artikel en hjælp?

Det er vi kede af, men tak for din feedback. Hvis du har et øjeblik vil vi gerne vide, hvad vi kan gøre bedre.

Land: Danmark
Sprog: Dansk

Land: Danmark
Sprog: Dansk