Privatkunder og erhvervskunder med varevogne og firmabiler kan læse, hvad Brobizz kan gøre for jer ved at klikke på 'Bil' i topmenuen. Erhvervskunder med lastbiler og busser henvises til at klikke på 'Lastbil' i topmenuen.

Hvad søger du?

Hvordan får vi grøn rabat på Storebæltsbroen?

I kan få grøn rabat, hvis I som erhvervskunde opfylder kravene til at køre grønt, og samtidig har en Storebælt Erhverv-aftale, og benytter nummerpladebetaling eller bizz fra Brobizz.

Guide til Grøn rabat:

1. Indtast dine køretøjsoplysninger på Min Konto

Du skal indtaste følgende informationer under Min Konto: 

  • Nummerplade
  • Landekode
  • Køretøjsklasse
  • Euronorm eller drivmiddel.

Data skal være knyttet til den bizz, som anvendes ved passage – og svare til det specifikke køretøj, som bizzen er monteret i.

Hvis du har mere end 10 produkter, gør du sådan her:

  1. Log på Min Konto og vælg ’Mine aftaler/Se aftaler’
  2. Slå ’Rediger mine produkter’ til
  3. Du kan nu anvende vores redigeringsværktøj og på hver enkelt BroBizz-aftale indtaste data – det hele foregår i én samlet oversigt
  4. Det redigeret felt får et grønt tjek-mark når data gemt
  5. Al information kan downloades som PDF- eller Excel-fil. Når du har downloaded filen, kan du se, om der en Storebælt Erhverv-aftale på det enkelte produkt.

Hvis du har under 10 produkter, gør du sådan her:

  1. Log på Min Konto og vælg ’Mine aftaler/Se aftaler’
  2. Gå ind på hver enkelt aftale og rediger dine oplysninger
  3. Du kan på det enkelte produkt se, om du har en Storebælt Erhverv-aftale
  4. Tryk bekræft, når du bliver spurgt, om oplysningerne er korrekte

2. Sørg for, at Brobizz A/S har din registreringsattest

Storebælt kontrollerer, om der er uoverensstemmelser mellem de registrerede data og det faktiske køretøj. Kontrollen foretages på to måder:

Er dit køretøj indregistreret i Danmark, Sverige, Norge, Holland, UK, Litauen eller Finland

Storebælt kan foretage et automatisk opslag i det pågældende lands motorregister. Derfor vil kontrollen ske automatisk. Du skal derfor ikke indsende en registreringsattest.

Er dit køretøj indregistreret i et andet land end de nævnte ovenfor?

Du skal fremsende en registreringsattest for hvert køretøj til green@brobizz.com

  • Send en kopi af registreringsattesten i PDF.
  • Den enkelte pdf-fil må kun indeholde én registreringsattest. Navngiv pdf-filen med nummeret på den bizz registreringsattesten relaterer sig til og registreringsnummer på bilen.
  • Fremgår Euronormen ikke af registreringsattesten, skal dokumentation for Euronorm sammen med registreringsattest fremsendes som en samlet fil. Det er vigtigt det fremgår tydeligt af dokumentet, at det relaterer sig til det givne køretøj vha. reg.nr., VIN nr. eller lignende.
  • Du vil herefter betale et administrationsgebyr på 600 DKK. pr registreringsattest for håndtering af registreringsattesten og manuel kontrol hos det pågældende lands myndigheder. Gebyret opkræves af A/S Storebælt via jeres betalingsaftale hos os. Gebyret opkræves tidligst til januar.
  • Flytter du en bizz fra et køretøj til et andet, skal du fremsende registreringsattest på ny, og opnår ikke rabat førend at den nye registreringsattest er bekræftet modtaget.

Viser det sig, at der er uoverensstemmelser, kan A/S Storebælt udstede et tillæg på 600 kr. pr. tur.

Få grøn rabat forklaret i videoerne her

Spørgsmål og svar om Grøn rabat

Hvad består en grøn rabat af?

Grøn rabat er en straksrabat på 13 procent pr. tur på Storebæltsbroen. Rabatten gives til erhvervskøretøjer, der minimum opfylder Euronorm 6, eller er brint- eller elbiler, der er tilmeldt automatisk betaling, og som har en Storebælt Erhverv-aftale.

Skal jeg betale gebyr?

Er dit køretøj fra Danmark, Norge, Sverige, Finland, UK, Holland eller Litauen skal du ikke betale gebyr. Er dit køretøj fra et andet land end disse, skal du betale et engangsgebyr på 600 DKK, da Storebælt manuelt skal validere dit køretøj.

Hvorfor er der forskellige forhold for køretøjer fra forskellige lande?

I syv lande (Danmark, Norge, Sverige, Finland, UK, Holland og Litauen) kan Storebælt foretage en digital validering af køretøjer i deres nationale motorregistre. I alle øvrige lande er dette ikke muligt, derfor er der forskel på et køretøj fra fx Norge og et fra Italien.

Hvad er Euronorm 6?

Euronorm 6 fortæller om køretøjets miljøegenskaber. Diesel- og benzinbiler har hver deres Euronorm, som løbende skærpes med nye krav til bilers udledning af skadelige stoffer. Du kan finde information om køretøjets Euronorm på køretøjets registreringsattest. Finder du ikke informationen på registreringsattesten, skal du kontakte SKAT/Motorregistret.

Hvilke krav skal jeg opfylde for at få grøn rabat?

For at få grøn rabat skal du have et køretøj, der opfylder Euronorm 6 eller er en brint- eller el-bil. Derudover skal du have en Storebælt Erhverv-aftale og betale med nummerpladebetaling eller bizz fra Brobizz.

Kan jeg fortsat skifte bizz mellem forskellige biler?

Det anbefaler vi ikke at gøre. For at få grøn rabat, skal der nemlig være overensstemmelse mellem din bizz og det køretøj, den er placeret i. Dette er dit ansvar.

Kommer der også grønne rabatter til Privat-kunderne?

I øjeblikket arbejder Regeringens kommission for grøn omstilling af personbiler. Indtil den kommer med sit udspil, kan vi ikke sige noget om grønne rabatter til Privat-kunderne.

Får man grøn rabat på e-bookings?

Nej, der er ikke grøn rabat på e-booking. E-booking betragtes ikke som automatisk betaling.

Skal vi selv indtaste oplysningerne om vores biler?

Ja, du har som kunde ansvar for, at du får indtastet de korrekte informationer hos Brobizz A/S. Du taster køretøjets Euronorm/klasse under ’Mine aftaler’ i feltet ’Udstødningsklasse’.

Jeg har en hybrid-bil, får jeg så rabat?

Hybrid-biler har også Euronorm, og hvis den er minimum 6, kan du få Grøn rabat. Du vil kunne finde oplysningen på din registreringsattest. Når du registrerer hybrid-bilen, skal du vælge ’Benzin’ og derefter ’Hybrid’.

Hvad sker der, hvis jeg ikke indtaster oplysninger på min bil?

Så betaler du listepris for din tur over Storebæltsbroen.

Var denne artikel en hjælp?

Det er vi kede af, men tak for din feedback. Hvis du har et øjeblik vil vi gerne vide, hvad vi kan gøre bedre.

Land: Danmark
Sprog: Dansk

Land: Danmark
Sprog: Dansk