Hvad søger du?

Få Grøn rabat på Storebælt

Det er fra politisk side blevet besluttet at indføre Grøn rabat for erhvervskøretøjer på Storebælt. Den grønne rabat vil få betydning for BroBizz’ erhvervskunder.

Med Grøn rabat får du 13 % på Storebælts listepris

Grøn rabat er en straksrabat, der tildeles alle typer af køretøjer, der benyttes i erhvervsøjemed og har en erhvervsaftale med Storebælt herunder også personbiler. For at få adgang til den grønne rabat, skal du køre grønt. Det betyder, at dit køretøj enten opfylder Euronorm 6 eller er en el- eller brintbil. Derudover skal man benytte bizz eller nummerpladebetaling (PayByPlate) samt have en Storebælt Erhverv-aftale.

Sådan får du adgang til rabatten

Se videoerne om Grøn rabat og hvordan du gør her, eller læs guiden nedenfor.

Guide til Grøn rabat:

1. Indtast dine køretøjsoplysninger på Min Konto

Du skal indtaste følgende informationer under Min Konto: 

  • Nummerplade
  • Landekode
  • Køretøjsklasse
  • Euronorm eller drivmiddel.

Data skal være knyttet til den bizz, som anvendes ved passage – og svare til det specifikke køretøj, som bizz’en er monteret i.

Hvis du har mere end 10 produkter, gør du sådan her: 

  1. Log på Min Konto og vælg ’Mine aftaler/Se aftaler’
  2. Slå ’Rediger mine produkter’ til
  3. Du kan nu anvende vores redigeringsværktøj og på hver enkelt BroBizz-aftale indtaste data – det hele foregår i én samlet oversigt
  4. Det redigeret felt får et grønt tjek-mark når data gemt
  5. Al information kan downloades som PDF- eller Excel-fil. Når du har downloaded filen, kan du se, om der en Storebælt Erhverv-aftale på det enkelte produkt.

Hvis du har under 10 produkter, gør du sådan her:

  1. Log på Min Konto og vælg ’Mine aftaler/Se aftaler’
  2. Gå ind på hver enkelt aftale og rediger dine oplysninger
  3. Du kan på det enkelte produkt se, om du har en Storebælt Erhverv-aftale
  4. Tryk bekræft, når du bliver spurgt, om oplysningerne er korrekte

2. Sørg for at Brobizz A/S har din registreringsattest

Storebælt kontrollerer, om der er uoverensstemmelser mellem de registrerede data og det faktiske køretøj. Kontrollen foretages på to måder:

Er dit køretøj indregistreret i Danmark, Sverige, Norge, Holland, UK, Litauen eller Finland

Storebælt kan foretage et automatisk opslag i det pågældende lands motorregister. Derfor vil kontrollen ske automatisk. Du skal derfor ikke indsende en registreringsattest.

Er dit køretøj indregistreret i et andet land end de nævnte

Du skal fremsende en registreringsattest for hvert køretøj til green@brobizz.com

  • Send en kopi af registreringsattesten i PDF.
  • Den enkelte pdf-fil må kun indeholde én registreringsattest. Navngiv pdf-filen med nummeret på den bizz registreringsattesten relaterer sig til og registreringsnummer på bilen.
  • Fremgår Euronormen ikke af registreringsattesten, skal dokumentation for Euronorm sammen med registreringsattest fremsendes som en samlet fil. Det er vigtigt det fremgår tydeligt af dokumentet, at det relaterer sig til det givne køretøj vha. reg.nr., VIN nr. eller lignende.
  • Du vil herefter betale et administrationsgebyr på 600 DKK. pr registreringsattest for håndtering af registreringsattesten og manuel kontrol hos det pågældende lands myndigheder. Gebyret opkræves af A/S Storebælt via jeres betalingsaftale hos os. Gebyret opkræves tidligst til januar.
  • Flytter du en bizz fra et køretøj til et andet, skal du fremsende registreringsattest på ny, og opnår ikke rabat førend at den nye registreringsattest er bekræftet modtaget.

Viser det sig, at der er uoverensstemmelser, kan A/S Storebælt udstede et tillæg på 600 kr. pr. tur.

Nye erhvervspriser på Storebælt

Hvis du vil have overblik over de nye 2021-priser, anbefaler vi, at du besøger storebaelt.dk.

Land: Danmark
Sprog: Dansk

Land: Danmark
Sprog: Dansk