Skriv til os

Skriv til os på btb@brobizz.com - vi bestræber os på at svare på din henvendelse indenfor 24 timer

Ring til os

Mandag - torsdag 09:00 - 16.00
Fredag 09:00 - 15:30

+45 7020 7049

Hvad søger du?

Hvordan opdaterer vi betalingskortet?

Husk: Det er vigtigt, at I altid har et gyldigt betalingskort eller benzinkort tilknyttet jeres profil - så undgår I eventuelle gebyrer eller at blive stoppet i et betalingsanlæg.
Husk at I skal være logget ind - læs her, hvordan I gør.

Sådan gør I

1. Når I er logget ind på Min Konto skal I vælge den grønne knap ’Opdater betalingskort’.

Der får I et overblik over, hvilke produkter, I har tilknyttet jeres betalingskort.

2. Det er ganske enkelt:

  • Vælg hvilket betalingskort, I vil opdatere – har I flere produkter tilknyttet et kort, kan I selv vælge hvilke produkter, I vil opdatere.
  • Tryk på den grønne knap “Opdater kort”. I skal nu vælge, om det er benzinkort eller kreditkort, jeres aftale skal opdateres med.
  • Indtast derefter oplysningerne på det nye kort og tryk på ’Registrer kort’.

Vær opmærksom på, at vi ikke sender en kvittering for, at I har opdateret jeres kort.



Hvornår virker vores bizz efter opdatering?

Der er forskel på, hvor hurtigt jeres bizz virker, når I opdaterer betalingskortet.

Hvis jeres bizz var aktiv/åben, da I ændrede det tilknyttede betalingskort, kan I bruge den med det samme. I kan altid tjekke jeres bizz’ status i Min Konto. Er bizz-ikonet grønt, er den aktiv.

Hvis jeres bizz var spærret, inden I opdaterede betalingskortet, skal I være opmærksom på, at der er forskel på, hvornår jeres bizz kan bruges i de forskellige anlæg. Det kommer an på, om I har en lokal- eller rabataftale med det selskab, som I gerne vil benytte jeres bizz hos.

MED LOKALAFTALE

En lokalaftale kan f.eks. være en Storebælt Privat eller Storebælt Erhvervsaftale med Storebæltsbroen, en BroPass-aftale med Øresundsbroen eller en AutoBizz Smart-aftale med ForSea Ferries.

Har I en lokalaftale med Storebælt vil jeres bizz virke 2 timer efter opdateringen. Har I derimod en lokal- eller rabataftale med Øresundsbroen eller ForSea, kan der gå op til 24 timer.

UDEN LOKALAFTALE

Benytter I jeres bizz et sted, hvor I ikke har en lokal- eller rabataftale gælder følgende:

Har I opdateret inden kl. 19.00, kan I bruge jeres bizz næste dag efter kl. 07.00
Eksempel: I opdaterer betalingskortet mandag aften inden kl. 19.00. Jeres bizz er klar til brug tirsdag kl. 07.00.

Har I opdateret efter kl. 19.00, kan I først bruge jeres bizz igen på andendagen kl. 07.00
Eksempel: I opdaterer betalingskortet mandag aften efter kl. 19.00. Jeres bizz er klar til brug onsdag kl. 07.00.

Er I i tvivl, om I har en lokal- eller rabataftale med de steder, hvor I kan bruge bizz, er I velkommen til at kontakte os.

Var denne artikel en hjælp?
Land: Danmark
Sprog: Dansk

Land: Danmark
Sprog: Dansk