I kan få Grøn rabat på Storebæltsbroen, hvis jeres køretøjer er Euronorm 6 eller kører på el eller brint. I kan nemt registrere jeres køretøjer hos os, så får I altid Grøn rabat og den laveste pris på Storebælt.
Grøn rabat er en straksrabat, der giver jer mindst 13 % på listeprisen, når jeres køretøjer passerer Storebælt. For at få rabatten skal I betale med bizz eller nummerpladebetaling og have en Storebælt Erhvervsaftale, som automatisk bliver oprettet, når vi laver tollingaftalen. Derudover skal jeres køretøj enten opfylde Euronorm 6 eller køre på el eller brint.
Tilmeld nemt jeres køretøjer hos os
For at få Grøn rabat, skal I tilmelde jeres køretøjer hos os, så sørger vi for resten. I tilmelder et køretøj ved at udfylde en række informationer på selvbetjeningen. I er også altid velkommen til at ringe til os.
Er jeres køretøj registreret i et andet land end Danmark, Norge, Sverige, Finland, Storbritannien, Holland og Litauen, skal I huske at uploade en registreringsattest på selvbetjeningen under produktet samt fremsende VIN-nummer/stelnummer. Fremgår Euronormen ikke af jeres registreringsattest, skal dokumentation for Euronorm også fremsendes.
Storebælt vil kontrollere, om der er uoverensstemmelser mellem de registrerede data og det faktiske køretøj.
I betaler et administrationsgebyr på 200 kr. for håndteringen af registreringsattester og kontrol af VIN-nummeret.
Du skal indtaste følgende informationer under selvbetjeningen
Data skal være knyttet til den bizz eller nummerplade, som anvendes ved passage – og svare til det specifikke køretøj, som bizz'en/nummerpladen er monteret i.
Vi har samlet vores oftest stillede spørgsmål vedrørende Grøn rabat, hvor du kan læse mere om betingelser og forhold for Grøn rabat. Du er også mere end velkommen til at kontakte os, hvis du har nogle spørgsmål. Se kontaktoplysninger her.
Hvis du vil have overblik over de nuværende priser, anbefaler vi, at du besøger storebaelt.dk