Tag Læsøfærgen med BroBizz

Et nyt samarbejde mellem Læsøfærgen og BroBizz betyder, at du nu også kan betale med din BroBizz når du skal til Læsø.

12. februar 2018

For at bruge BroBizz på Læsøfærgen, skal du først tilmelde den.  Når du derefter skal til Læsø, er det en god idé at bestille plads på forhånd, og reservationen lægges på din BroBizz. I havnen kører du frem til billetautomaterne og bliver tjekket ind helt automatisk, mens betalingen for billetten trækkes via din BroBizz

Pladsbilletter bestilles på Læsøfærgens hjemmeside.

Særligt lave priser for Læsø-boere

For Læsøboere og sommerhusejere er der særlige priser. Først skal du have et såkaldt Ø-kort fra Læsø Kommune, som knyttes til din BroBizz. Når du herefter reserverer plads på færgen, ligger din pladsreservation på din BroBizz. Dermed kan du tjekke ind og betale helt automatisk ved blot at sætte din BroBizz på plads, inden du kommer til havnen. Husk altid at have dit Ø-kort med.

Læs mere om BroBizz på Læsøfærgen.