Slip rattet med din BroBizz

Med Molslinjens hurtigfærger får du den fine kombination af hastighed og komfort, og så en pause, hvor du kan slippe rattet, læne dig tilbage og lade tankerne sejle deres egen sø. Og med BroBizz er det nemt at komme ombord.

Når du er kommet ombord på færgen, er tiden din egen i den næste times tid. Mens færgen med op til 70 kilometer i timen tager dig tværs over Kattegat, kan du bruge tiden til at åbne din computer og arbejde, eller gøre dig klar til det møde, som venter på den anden side. Du kan også bare slappe af og glæde dig til det besøg, du er på vej til.

Du kan nyde sejlturen, lidt mad eller en god kop kaffe. Hos Molslinjen er færgekaffe ikke hvad det har været – og heldigvis for det! I Espresso House er det en rigtig barista, som laver netop din favorit blandt de mange kaffevarianter.

Turen mellem Aarhus og Odden tager blot en time og 15 minutter. Molslinjens færger er blandt verdens største og hurtigste katamaranfærger.

Afgang 28 gange om dagen

Molslinjen har fire hurtigfærger på ruten mellem Aarhus og Odden. Det betyder op til 28 afgange dagligt med færger, som kan medtage mere end 400 biler og op til 1000 passagerer ad gangen.

De moderne færger er inddelt i sektioner. Forrest i skibet er der en Business Lounge, hvor passagerer som vægter fleksibilitet og ro på turen kan finde en plads med panorama-udsigt over Kattegat og de smukke kyster.

Der er en sektion med restaurant, hvor skibets kokke står klar med både den populære buffet og spændende småretter – og så er der skibets bistro, hvor du kan få burgere og franske hotdogs og andre hurtige godbidder.

Plads til børn og hunde

Har du små søfolk med på turen, kan de muntre sig i skibets legerum eller se børnebio, mens forældrene kan hvile sig i de forskellige siddeområder i midten og bagerst i skibet.

Hunde er selvfølgelig også velkomne på færgerne, som har særlige områder til din firbenede ven – og der er også en drikkeskål med frisk vand, hvis det bliver lidt for varmt under pelsen.

BroBizz er lig med BlueClass

Du kan betale for dine rejser med Molslinjen med din BroBizz. Så rejser du samtidig på Business BlueClass med alle de fordele, der hører til. Du er garanteret en plads på færgen helt frem til fem minutter før afgang – uden at du behøver at reservere plads i forvejen.

Du kommer først muligt ombord og af færgen, så du kan komme hurtigt videre, og så får du automatisk adgang til business-lounge om bord med gode arbejdsforhold, gratis avis og kildevand til turen.

Med en BroBizz-aftale med Molslinjen får du og dit firma mulighed for rabat og samler al jeres rejseaktivitet på den månedlige faktura. Aftalen koster ikke noget at oprette, og så slipper i for at administrere bilag – så kan I bruge tiden på noget vigtigere.

Læs mere om priser og muligheder med BlueClass.