Øresundsbron

Øresundsbron

På Øresundsbron kan du betale med både BroBizz og PayByPlate. Men der er et par vigtige ting, du skal være opmærksom på, inden du kører.

Alle med BroBizz eller PayByPlate betaler automatisk, når de kører over Øresundsbron.

Hvis du ikke har lavet en aftale med Øresundsbron, får du 8 % rabat på kontantprisen (gælder personbiler under 6 m).

Tilmelder du dig Øresundsbrons BroPas-aftale, opnår du betydelige rabatter på dine ture over broen. Til gengæld betaler du et årligt abonnement. Der er én aftale for private og én for erhverv.  Læs mere om BroPas på Øresundsbrons hjemmeside.

Vær opmærksom på, at BroPas er en abonnementsaftale. Når du har tilmeldt dig, betaler du det årlige abonnement, indtil du selv opsiger det. Så husk at opsige aftalen, hvis du ikke skal bruge den!

Særlige forhold for BroBizz på Øresundsbron

Når du ønsker at betale med BroBizz på Øresundsbron, skal du huske at sætte den i forruden, lige bag bakspejlet. 

Fra du bestiller BroBizz, går der op til 10 hverdage før du modtager den. 

Særlige forhold for PayByPlate på Øresundsbron

Hvis din PayByPlate er tilknyttet en BroPas-aftale hos Øresund, kan du bruge den allerede efter 20 minutter. 

Har du ikke en aftale med Øresund, går der op til 24 timer, fra du tilmelder dig PayByPlate, til du kan bruge den på Øresund.

Værd at være opmærksom på

Hvis du har BroBizz og der til den er knyttet en BroPas-aftale, og du derefter opretter PayByPlate på samme kundeaftale, bliver din BroPas-aftale helt automatisk knyttet til din PayByPlate. Det betyder, at når du kører over Øresund, betaler du den lave BroPas-pris, uanset om du betaler med BroBizz eller PayByPlate.

Ønsker du IKKE, at din BroPas-aftale skal knyttes til din PayByPlate, skal du kontakte Øresundsbrons kundeservice og bede dem om at afmelde den.