Nye og bedre muligheder for dig med BroBizz-aftale

Vi ved godt, at vi siger det ofte. Det er smart at have en BroBizz-aftale, hvor du kan samle alt det, du bruger din BroBizz til – om det er færger, broer eller parkering. Og nu bliver din BroBizz-aftale snart endnu smartere med de nye muligheder, der er på vej. Læs med her.

24. september 2018

Da vi fortalte jer om PayByPlate var det med beskeden om, at den kun kan bruges på Storebæltsbroen. Vi fortalte samtidig at det ikke skulle forblive sådan. PayByPlate er blevet en succes som over 120.000 kunder har taget til sig, og derfor arbejder vi intenst på at udvide mulighederne for nummerpladebetaling. 

Vi glæder os nu over, at der inden længe kommer endnu flere steder, hvor du kan anvende din bils nummerplade til betaling af eksempelvis parkering eller når du skal ud på en færgerute. Og det stopper langt fra her.

Vores digitale udvikling er til for dig

I dag er de fleste virksomheder med på bølgen om digitalisering af forskellige services og ydelser til kunderne. Det er vi også hos BroBizz, og vi udvikler hele tiden vores måde at tænke det digitale på for at gøre vejen frem nemmere for dig og andre trafikanter. 

”BroBizz ønsker at gøre det så nemt og bekvemt som muligt at køre rundt i Danmark. Derfor investerer vi i at skabe merværdi for vores kunder. Det gør vi blandt andet ved at udvide mulighederne for at bruge PayByPlate, og med BroBizz’ app, der blandt andet gør det nemmere for jer som kunder at administrere jeres aftaler” siger John Ström, der er chef for digital forretningsudvikling i BroBizz A/S.

Mere end en BroBizz

Siden begyndelsen af BroBizz’ liv som selvstændigt selskab, er vi helt naturligt blevet kædet tæt sammen med den fysiske BroBizz. Det er helt naturligt at det er sådan, og vil være det fremover. Men vi er i fuld gang med at gøre BroBizz til meget mere end den, der sidder i forruden. 

PayByPlate er det første skridt i den retning, og inden længe vil der komme betalingsmuligheder, hvor du ikke behøver at bruge din fysiske BroBizz eller nummerplade, men blot kan bruge din aftale med os til betaling. Det kan eksempelvis være til parkering, men det kan også være til andre muligheder, som er med til at gøre det lettere for dig at være bilist. Og så bestræber vi os naturligvis på at kunne tilbyde vores kunder de allerbedste priser og rabatter, når I benytter vores betalingsløsninger. 

Så glæd dig til fremtiden som kunde hos BroBizz A/S. Den begynder nu!

John Ström om dine nye muligheder som kunde