Min BroBizz er forsvundet

Hvis du har mistet din BroBizz, skal du huske at spærre den, så du undgår misbrug. Dette gør du på Min Konto. Her vælger du Min BroBizz, klik på Spær BroBizz, vælg herefter hvilken BroBizz du ønsker at spærre. Under BroBizz Status kan du vælge "Spær BroBizz". Klik på OK for at gemme din spærring.

Hvis du ikke kan få adgang til Min Konto, bedes du kontakte os via kontaktformularen.

Du kan også kontakte os på telefon 70207049 på hverdage mellem 9 og 16.30, så spærrer vi den for dig.

Vær opmærksom på at en spærring ikke er det samme som en opsigelse. Ønsker du at opsige den aktuelle BroBizz, så skal du kontakte vores kundeservice på 70207049.

Du kan altid hæve spærringen igen, enten via Min Konto eller ved at du skriver til os.

Ønsker du at få en ny BroBizz, så skal du kontakte vores kundeservice. Så ombytter vi den forsvundne BroBizz og overfører eventuelle tilknyttede aftaler til den nye Bizz.

Hvis du selv bestiller en ny BroBizz på vores hjemmeside, så skal du være opmærksom på, at du selv skal sørge for at tilknytte eventuelle rabataftaler som for eksempel BroPass, SMART aftale hos Scandlines og aftaler med Færgen.