Hold dig orienteret hos vores partnere

Vær opmærksom på, at der på grund af coronavirus/COVID-19 kan være ændrede trafikale forhold, f.eks. ændringer i sejlplaner eller restriktioner ved landegrænser. Derfor anbefaler vi, at du søger information om de aktuelle forhold på vores partneres hjemmesider eller sociale kanaler, inden du kører afsted.

Det betyder 4 bip fra din BroBizz

Hører du fire bip fra din BroBizz kort før du når Storebælts betalingsanlæg, er det signal om, at du skal have tjekket din BroBizz.

28. august 2017

Nogle gange kan BroBizz ikke aflæses og bommen åbner derfor ikke. Årsagen kan f.eks. være, at batteriet i ens BroBizz er løbet tør for strøm.

For at forebygge at kunder kommer til at sidde fast i en BroBizz-bane til gene for dem selv og andre trafikanter, har Storebælt og BroBizz i samarbejde sat udstyr op ved Storebælt, som kan advare en kunde med en BroBizz, der ikke fungerer, inden den pågældende er nået helt frem til betalingsanlægget.

Udstyret, som opfanger en inaktiv BroBizz, er sat op på Sjællandssiden af broen - på portalen ved sidste afkørsel inden Storebælts betalingsanlæg. Servicen er både for erhvervs- og fritidskunder.

Hører du 4 bip fra din BroBizz eller oplever du at bommen ikke åbner, skal du køre ind til Storebælts reception og bede om en ombytning.

Adressen er

Storebæltsvej 70, 4220 Korsør