Tag BroBizz med på sommerferien

Skolernes sommerferie er begyndt, og sommerens største rejsedage står for døren. Gør BroBizz® klar til ferien og undgå ventetid, uanset om rejsen går via bil, færge eller fly.

Sommerferien er lige om hjørnet. For mange betyder det ferier på tværs af landet eller udenlandsrejser. Med en BroBizz i forruden oplever du hurtig og sikker betaling ved broer, færger, lufthavnsparkering samt andre automatiske betalingsanlæg, når du rejser.

Nyd dine BroBizz-fordele hos:

Gør BroBizz klar til rejsen – opdatér betalingskort

Mange bilister har i år fået nyt betalingskort. Er du en af dem, skal du huske at opdatere de kortoplysninger, som er tilknyttet din BroBizz, ellers virker den ikke, når du kører igennem betalingsanlægget.

Du kan opdatere dine kortoplysninger via vores BroBizz-app eller her på hjemmesiden. Gør du det inden kl. 18.00, er BroBizz opdateret senest kl. 6 næste morgen.

Få tilbud på oplevelser, overnatninger mm.

Er du i tvivl om, hvor ferien skal holdes? Se de mange tilbud på oplevelser, rejser, overnatninger mm., som vores samarbejdspartnere tilbyder ved et medlemskab.

Med Club Storebælt får du adgang til tilbud på oplevelser og overnatninger i lækre omgivelser hos Storebælts samarbejdspartnere, oftest i kombination med rabat på hjemtursbilletten over Storebælt. Tilbuddene finder du på Storebælts hjemmeside.

Club BroPas er for alle, som har en rabataftale hos Øresundsbron. Krydser du Øresundsbron mere end én gang om året, er BroPas den rigtige aftale for dig. Med Club BroPas får du masser af tilbud med rabatter på oplevelser og inspiration til din næste tur. Læs mere om Club BroPas på Øresundsbrons hjemmeside.

SMILE er et fordelsprogram hos Scandlines, hvor du får fordele, hver gang du rejser med en af Scandlines færger. Du får en masse tilbud og optjener SMILE-point på alle køb. Når du har 5.000 point, kan du blive opgraderet til SMILE+ og få adgang til ekstra fordele, herunder særlige billetter. Medlemmer af SMILE+ får også dobbelt point på alle køb. Læs mere om SMILE på Scandlines hjemmeside.