Persondata

Når du bestiller en BroBizz® eller opdaterer oplysninger i Min Konto, sender du personlige oplysninger til BroBizz A/S. Dine persondata er beskyttet af persondataloven.

Når du bestiller BroBizz® på hjemmesiden, giver du os oplysninger om blandt andet navn, adresse, nummerplade og eventuelt betalingskort. Du kan løbende ændre disse oplysninger i Min Konto. Oplysningerne benyttes af BroBizz A/S for at levere den service, som en BroBizz® er, og de videregives alene til operatører som beskrevet i aftalevilkårene.

Datasikkerhed

Du er beskyttet af persondataloven, der blandt andet siger, at vi skal behandle og opbevare dine personlige oplysninger sikkert og fortroligt.

Oplysninger, som du indtaster på www.brobizz.com ved bestilling eller på Min Konto, sendes derfor krypteret. Flertallet af oplysningerne håndteres af BroBizz A/S, men oplysninger om betalingskort håndteres af DIBS, som er blandt Danmarks og Nordens førende udbydere af online betalingsløsninger.

Hos BroBizz A/S gemmer vi dine persondata på moderne og sikrede servere, som står i et lokale med adgangskontrol og videoovervågning. Når vi laver væsentlige ændringer i software eller hardware, tester eksterne eksperter, at sikkerheden er i top. Eksterne eksperter tester desuden regelmæssigt, at vi lever op til samme høje sikkerhedsniveau som for eksempel bankerne – officielt hedder det PCI-standarden.

På eget ansvar

Det er desværre aldrig 100 procent sikkert at overføre data via internettet, så når du sender dine personlige oplysninger via www.brobizz.com, gør du det på eget ansvar. Bemærk venligst, at du aldrig bør sende personlige oplysninger i almindelige, ubeskyttede mails. BroBizz A/S garanterer ikke for sikkerheden af oplysninger, som sendes sådan, og vi har heller ikke pligt til at agere eller svare på dem.

Dine rettigheder og muligheder

Persondataloven giver dig ret til at se alle oplysninger, vi har registreret om dig. Du har også ret til at kræve forkerte oplysninger om dig rettet, slettet eller blokeret. Kontakt os på info@brobizz.com eller telefon 70 20 70 49, hvis du ønsker at se vores oplysninger om dig. Ønsker du at klage over vores behandling af dine oplysninger, sendes klagen til Datatilsynet ifølge persondatalovens § 58, stk. 1.

Information om tjenesteyderen

BroBizz A/S
Vester Søgade 10
1601 København V
Telefon +45 33 44 34 00
Mail info@brobizz.com