Min BroBizz er pludseligt spærret?

Når du kører igennem et betalingsanlæg, trækker vi først beløbet på dit tilknyttede betalingskort bagefter. Hvis vi ikke kan hæve på det pågældende kort, udløser det en spærring, som så er registreret på din BroBizz ved næste passage.

Har du fået Grønt Kort, eller på anden måde fået lov til at køre igennem anlægget uden gyldige betalingskortoplysninger, skal du være opmærksom på, at der kan være manglende betalinger for både udtur og hjemtur.

Hvis du ikke opdaterer dine betalingskortoplysninger inden 5 dage, vil du modtage en faktura med posten for turene plus administrationsgebyr.

Der kan eventuelt komme to separate fakturaer på hver kørt tur. Fakturaen skal betales separat.

Betales faktura inden forfaldsdatoen, undgår du at modtage en rykker med rykkergebyr.

Din BroBizz er først aktiv igen, når vi har modtaget din betaling og du har tilknyttet et aktivt betalingskort til din BroBizz-aftale.

Du opdaterer dine betalingskortoplysninger på Min Konto.